Danmark er igen i år præsenteret, når nogle af Nordens bedste vandpolohold mødes i Stockholm den 13.–15. november 2026 for at kæmpe om titlen som nordiske klubmestre.
Denne weekend danner Eriksdalsbadet i Stockholm rammen om de nordiske klubmesterskaber i vandpolo, der i år afvikles som en del af den traditionsrige Hasse Lundén Movember Cup.
Turneringen samler otte klubhold fra Danmark, Sverige og Finland, som over tre dage skal dyste om de nordiske medaljer. Danmark er i år repræsenteret ved Swim Team Taastrup (STT) og SSK Water Polo (Slagelse), der begge skal forsøge at spille sig frem til søndagens medaljekampe.
Otte nordiske klubber fordelt i to grupper
De otte deltagende klubber er fordelt i to grupper med fire hold i hver.
Gruppe A
- Hammarby (Sverige)
- Kuhat (Finland)
- Slagelse (Danmark)
- Turun (Finland)
Gruppe B
- Cetus (Finland)
- STT (Danmark)
- Neptun (Sverige)
- Järfälla (Sverige)
Begge danske hold skal spille tre gruppekampe, inden turneringen afsluttes med placeringskampe søndag den 15. november. Gruppevinderne mødes direkte i finalen, mens de to andenpladser spiller om bronze.
De danske klubbers kampprogram
Fredag den 13. november
- Kl. 18.40 – Järfälla vs. STT
- Kl. 21.00 – Turun vs. Slagelse
Lørdag den 14. november
- Kl. 09.00 – Cetus vs. STT
- Kl. 12.45 – Kuhat vs. Slagelse
- Kl. 16.15 – Neptun vs. STT
- Kl. 18.45 – Hammarby vs. Slagelse
Alle kamptidspunkter er angivet i dansk og svensk tid.
Medaljerne fordeles søndag
Efter lørdagens sidste gruppekampe ligger det fast, hvilke hold der skal kæmpe om medaljerne. Søndag den 15. november spilles placeringskampene fra kl. 09.00, mens bronzekampen afvikles kl. 12.15 og finalen kl. 14.00.
Med deltagelse af klubber fra tre nordiske lande bliver mesterskaberne en mulighed for at måle niveauet på tværs af de nationale ligaer.
For STT og Slagelse venter et kompakt kampprogram med tre gruppekampe på under et døgn, inden de afgørende placeringskampe spilles søndag.
Vandpolo Danmark ønsker begge danske klubber held og lykke i Stockholm!