Lørdag spilles der vandpolo i Københavns Havn til Christiansborg Rundt med kampe, miniturnering og mulighed for selv at prøve sporten.
Når Christiansborg Rundt lørdag samler svømmere og tilskuere omkring Københavns Havn, bliver der også plads til vandpolo på programmet.
I vandet ud for Kirkegårds Plads bliver der fra kl. 9.00 til 16.00 spillet vandpolo med et åbent program, hvor alle interesserede kan komme forbi. Formålet er at vise vandpolo frem fra sin sociale side og samtidig give flere mulighed for selv at prøve kræfter med sporten.
Dagen byder både på hyggekampe med løbende udskiftning, en miniturnering blandt de fremmødte samt introduktion til vandpolo med afleveringer, skud og mulighed for selv at komme i vandet.
Program
Kl. 08.00–09.00: Opstilling af banen
Kl. 09.00–10.00: Fri leg og hyggekamp med rullende indskiftning
Kl. 10.00–12.00: Miniturnering blandt de fremmødte
Kl. 12.00–13.00: Intro til vandpolo, opvisning og ”kom og prøv”
Kl. 13.00–14.00: Hyggekamp med rullende indskiftning
Kl. 14.00–15.00: Intro til vandpolo og ”kom og prøv”
Kl. 15.00–16.00: Hyggekamp med rullende indskiftning
Kl. 16.00–17.00: Oprydning og efterfølgende hygge
Programmet kan blive tilpasset efter vejret, vandtemperaturen og antallet af deltagere.
Alle er velkomne til at kigge forbi – hvad enten du allerede spiller vandpolo eller bare er nysgerrig på, hvordan sporten ser ud fra vandsiden.