Datoen er fastsat til 2. divisionens afgørelse – et krydsspil mellem rækkens gruppevindere, Kolding og JGI-STT

Den danske 2. division kan atter kaldes en landsdækkende række. Grundspillet er afsluttet i både øst og vest, og vinderne er fundet i begge landsdele. Nu venter guldkampen, hvor den samlede vinder skal kåres – men også afslutningen på en sæson, der har pustet nyt liv i særligt jysk vandpolo.

Tæt kamp om førstepladserne

På Sjælland udviklede den indledende runde sig til et tæt opløb mellem startfællesskabet JGI-STT og Slagelses andendivisionshold. Efter seks kampe sluttede de to hold á point, men JGI-STT sikrede sig førstepladsen i øst-gruppen på bedre målforskel. På tredjepladsen sluttede HSK 2, mens Ängelholm, som udeblev fra turneringen, sluttede på nul point.

Se tabellen for 2. division Øst nedenfor:

I vest blev afgørelsen først fundet i sidste spillerunde. Her har Kolding, Aarhus 1900, Aalborg og Sønderborg siden februar leveret flere tætte opgør med både uafgjorte kampe og sejre afgjort på enkeltmål. Det var dog Kolding, der endte sæsonen øverst i gruppetabellen med 15 point foran Aarhus 1900 med 10, Aalborg med 9 og Sønderborg med 1 point.

Se tabellen for 2. division Vest nedenfor:

Nu venter en divisionsfinale mellem JGI-STT og Kolding, hvor 2. divisionens samlede vinder skal findes. Kampen afholdes lørdag den 13. juni klokken 17.00 i Slotssøbadet, Kolding.

Udover finalekampen vil dagen også byde på forplejning og boder, som forventes at samle nysgerrige borgere, tilskuere og spillere til en fælles afslutning på en på mange måder betydelig sæson for dansk breddevandpolo.

Genstart i Jylland

For sæsonen har samtidig haft en helt særlig betydning uden for resultaterne i tabellen.

For første gang i en årrække har jyske klubber igen været en del af national divisionsvandpolo. Med deltagelsen fra Kolding, Aarhus 1900, Aalborg og Sønderborg er konkurrenceregi blevet genstartet på tværs af Jylland, og det har allerede skabt nye relationer, flere kampe og mere aktivitet omkring sporten.

Flere af klubberne har skullet genfinde rytmen efter længere tid uden divisionsvandpolo, men sæsonen har samtidig vist en tydelig vilje til at udvikle miljøerne videre. Det har skabt mere spilleglæde, nye vandpolotilbud i foreningerne og øget samarbejde på tværs af de jyske klubber.

Sådan siger Damjan Kovac-Zrakic fra Aarhus 1900, som er en del af den gruppe klubrepræsentanter, der sammen har været med til at organisere og genstarte den jyske deltagelse i 2. division.