Hovedbestyrelsen har lyttet til det danske vandpolomiljø og justeret implementeringen af de internationale regelsændringer i Danmark
Dansk Vandpolos hovedbestyrelse har udsendt en udmelding, der indeholder flere væsentlige punkter om fremtidige retningslinjer og fokusområder for sporten.
Hovedbestyrelsen og formanden, Nichlas Hassel, starter med at takke FREM for et succesfuldt værtskab ved Nordic League-turneringen, hvor både kampene og dommerniveauet blev fremhævet som højt.
Ændringer i regler og indfasning
Vandpoloudvalget har erfaret, at indfasningsperioden for de nye regler er for kort. Derfor vil dansk vandpolo følge anbefalingen fra det internationale forbund, hvilket betyder, at de nye regler først vil blive indført efter den indeværende sæson.
Der arbejdes på regelsættet, som fremadrettet vil være delt op i tre grupper:
- Regler for ungdom i 2025
(Forventet udkast klar til godkendelse januar 2025) - Regler for 1. Division i 2025
- Dækker over dels DM i foråret og pokalturnering i efteråret
(Forventet opdateret udkast klar til godkendelse senest januar 2025) - Regler for 2. Division i 2025
(Forventet udkast klar til godkendelse januar 2025)
Overgang til lige årgange
Beslutningen om at ændre årgange til lige årgange fastholdes og træder i kraft pr. 1.januar 2025.
Selvom bestyrelsen ikke kan bestemme, om klubberne ønsker at anvende skæve årgange til private turneringer, opfordres arrangører til at tilpasse sig de nye retningslinjer.
Et år med fokus på fair play
På baggrund af enkelte uheldige episoder i 2024 forventes der også at blive indført et nyt Kodeks for opførsel i 2025. Dansk Vandpolo understreger vigtigheden af respekt og ordentlig behandling af hinanden og det samme gør dommerne.
Bestyrelsens udmelding markerer et skridt mod strukturering af dansk vandpolo, hvor både spillernes og sportens trivsel er i hovedfokus.