Er international kluberfaring ved at blive en populær størrelse for unge danske vandpolospillere?
Ser man mod Europas førende vandpololigaer, er internationale spillerbevægelser en naturlig del af sporten.
Om dansk vandpolo er ved at udvikle en lignende kultur, er endnu for tidligt at konkludere, men den forgangne sæson tyder på, at flere danske spillere nu ser vandpoloophold i udlandet som en attraktiv mulighed for sportslig og personlig udvikling.
De viste, at det kunne lade sig gøre
Dansk vandpolo har gennem årene fostret flere markante navne, som har gjort sig bemærket uden for landets grænser.
Kigger man mod Tyskland, finder man en af de mest bemærkelsesværdige karrierer i Lasse Nørbæk. Under sin tid i Spandau Berlin blev fynboen i år 2000 kåret til Wasserballer des Jahres – årets bedste spiller i den tyske Bundesliga. Det skete i en periode, hvor tysk vandpolo hørte til blandt Europas stærkeste ligaer. Nørbæk skiftede senere statsborgerskab og repræsenterede det tyske landshold i håbet om at komme med til OL i Sydney. Drømmen brast dog, da Tyskland ikke formåede at kvalificere sig til legene.
Blandt andre markante navne finder man den tidligere Frem-spiller Thomas Hultgren, der i årene 2001 og 2002 fristede en tilværelse i spanske CN Montjuïc og var med til at sikre klubbens overlevelse i den bedste spanske række, División de Honor.
I 2010’erne skrev Emma Morgen Hansen historie som den mest meriterede kvindelige danske spiller, da hun i 2013, som fuldtidsprofessionel i spanske CN Sabadell, var med til at vinde Women’s European Champions Cup.
Hendes bror, Emil Morgen Bjørch, nåede siden helt til verdens største scene med deltagelse ved EM, VM og OL for Frankrig. Søskendeparret har gennem to årtier sat et af de tydeligste danske aftryk på international vandpolo.
Gennem årene har andre danskere også fundet vej til klubber i blandt andet Belgien, Grækenland, Serbien og Holland. Fælles for dem alle er, at de har vist, at en karriere i vandpolo ikke nødvendigvis stopper ved landegrænsen.
Portugisiske spor
Nu ser en ny generation af danske vandpolospillere ud til at følge i deres fodspor.
I den forgangne sæson har flere taget springet til udenlandske klubber i jagten på sportslig udvikling og stærkere konkurrencemiljøer.
Slagelseboen Marcus Borup forlængede i 2025 sin internationale karriere med endnu en sæson hos det portugisiske mesterhold Vitória Guimarães. I 2026 kunne den danske målvogter fejre, at han både blev portugisisk pokalvinder og portugisisk mester.
Senest har tre nye danskere taget springet til udlandet. I den portugisiske liga tørnede fynboerne Jonas Svensmark, Magne Kaalund og Laurits Holmskov ud for Clube Naval Povoense, hvor de spillede under semi-professionelle vilkår i landets bedste række.
Erfaringer fra stærkere ligaer
Fælles for de danske spillere i udlandet er ønsket om at udvikle sig i miljøer, hvor vandpoloen spilles på et højere sportsligt niveau og med større konkurrence i hverdagen.
For de fleste handler opholdene ikke om at forlade dansk vandpolo permanent. Tværtimod bruger mange spillere årene mellem gymnasium, videregående uddannelse og arbejdsliv til at fordybe sig i sporten uden for landets grænser.
Selvom antallet af danskere i udenlandske klubber fortsat er beskedent, tegner der sig en lille tendens. Spillere deler i stigende grad erfaringer med hinanden, og kontakter til klubber og trænere i udlandet går ofte videre gennem eksisterende netværk. Når én dansker finder vej til et nyt miljø, bliver vejen ofte lettere for den næste.
På den måde kan opholdene i udlandet få betydning langt ud over den enkelte spiller. Erfaringer, træningskultur og nye perspektiver bringes tilbage til de danske klubmiljøer, hvor de kan være med til at løfte niveauet og inspirere den næste generation af danske vandpolospillere.
