Danmarks U14-landshold var i weekenden 5.–7. december i Stettin, Polen, hvor holdet deltog i Democo Cup og fik værdifuld international sparring mod flere polske klubhold.

Turneringen gav både sportslige resultater og vigtig læring til Danmarks yngste landsholdsårgang, som spillede sig til en andenplads med to sejre og ét enkelt nederlag mod mesterholdet fra U16-rækken.

“En helt særlig oplevelse”

Trænerstaben Maksymilian Mehakovic og Lukas Wittendorff Becher udtrykker stor tilfredshed med både spillernes indsats og holdånd:

“At være trænere for U14-landsholdet har været en helt særlig oplevelse. Spillerne viste sig som et utroligt disciplineret og lydhørt hold, der hele vejen igennem arbejdede målrettet og støttede hinanden.

Vi er derfor meget stolte over de unge – især når man tænker på, at det for de fleste var deres første tur med Danmark på ryggen.

Trænerduoen udtrykker også stor taknemmelighed over for alle spillere, der mødte op til træningerne forud for turen, og ikke mindst til alle forældre, som har støttet de unge i processen. Sidst, men ikke mindst, lød der fra Mehakovic og Becher en stor tak til holdleder Dorthe Halle, som fortjener sin helt egen MVP-award.

Udtagne spillere til Democo Cup

Følgende spillere repræsenterede Danmark i Stettin:

  1. Alfred Læsø
  2. Valdemar Høj
  3. Julius Kok
  4. Julius Halle
  5. Viggo Mariegaard
  6. Hjalte Engelhardt
  7. Malthe Gordon
  8. Teobald Adorjan-Seger
  9. Oscar Dyrving
  10. Marcus Henriques
  11. Hjalte Svensmark
  12. Eskil Sass
  13. Efe Demirhan

Turen til Polen var et vigtigt skridt i U14-landsholdets udvikling og gav både spillere og trænere et solidt fundament at bygge videre på frem mod kommende samlinger og internationale opgaver.