Danmarks vandpolo landshold er sat til at rejse til Loulé den 13.-16. juni, en charmerende by i Algarve, Portugal, for at deltage i en genoptaget international turnering.

Turneringen, der afholdes i Loulés kommunale friluftsbassin, har en lang tradition og er en vigtig begivenhed for byen, der bl.a. i 2021 afviklede U15 EM ved samme anlæg og har modtaget nogle af Europas bedste hold gennem årtier. Efter en fireårig pause på grund af Coronapandemien, genoptages turneringen i år, og Danmark er inviteret med til festen.

Landstræner Rui Moreira ser turneringen som en afgørende mulighed for at styrke holdets samhørighed og vise, at Danmark kan være en stærk konkurrent på den internationale scene.

“The goal of the Danish national team is to gain competitive experience and for me to experiment with new players on the team,” siger Moreira.

Med håbet om at nå en top 3 placering blandt de 12 deltagende nationer i EU Nations Cup senere på året, er hver enkelt træning og turnering en værdifuld del af forberedelserne, understreger landstræneren.

Turneringen i Loulé er en firenationersturnering, hvor Danmark vil møde værterne, Portugal, samt England og Irland. Danmark og England mødtes senest i december til EU Nations Cup i Tjekkiet, hvor Danmark vandt 12-8 over englænderne. Kampene mod Portugal og Irland bliver dog et sjældent gensyn. Sidst spillede et dansk herrelandshold mod Portugal til EU Nations Cup 2017 i Stettin, Polen, og mod Irland helt tilbage i 2014 i National Aquatic Centre i Dublin til firenationers NAC. Det vil blive spændende at se, om Danmark kan tilbageholde det revancheglade engelske hold, og ligeledes hvordan danskerne står mål med to dygtige hold, som de længe ikke har mødt.

Som optakt til turen vil det danske A-landshold afholde flere træninger hjemme i Danmark. Til disse vil trænerstaben udvælge og forme truppen, der skal repræsentere Danmark i Loulé.