Fjerde kvartal byder på en mindre pokalturnering for senior herrer, hvor det danske U19-landshold er med

Vandpolo Danmark introducerer en ny selvstændig turnering, der afvikles fra november til december.

Efterårs Cup afvikles i et mindre format, med kun fire hold og afgøres over seks kampdage. Formålet med turneringen er at give de danske 1. divisionshold ekstra kampe forud for Nordic League-turneringen i december samt værdifuld sparring til det danske U19-landshold, som er i fuld gang med forberedelserne til kommende internationale deltagelser.

De deltagende hold til Efterårs Cup er KVIK Kastrup, SSK Slagelse, Tommerup og U19-landsholdet. Turneringen består af fem spillerunder, der kulminerer med en finaledag i Taastrup Svømmehal, hvor finalerne afvikles ud fra holdenes placeringer.

Kampoversigt:

03.11.2024 – KVIK vs. Slagelse – 19:00-20:30 – Sted: KVIK

16.11.2024 – Tommerup vs. U19 Landshold – 15:15-16:30 – Sted: Tommerup

17.11.2024 – Slagelse vs. Tommerup – 16:15-17:30 – Sted: Slagelse

30.11.2024 – Tommerup vs. KVIK – 12:30-13:45 – Sted: Tommerup

30.11.2024 – Slagelse vs. U19 Landshold – 14:00-15:30 – Sted: Tommerup

Finaledag: 14.12.2024 – Sted: Taastrup

Programmet kan også findes i forsidens aktivitetskalender.