De rød-hvide stiplede huer har haft travlt med at levere imponerende resultater i Děčín fredag og lørdag.
Det danske U15-landshold indledte turneringen fredag med en knusende 13-2 sejr over tyske Bayern. Men i dagens anden kamp måtte danskerne dog bide i græsset med et 4-7 nederlag til hjemmeholdet grundet en bedre tjekkisk start på kampen, som Danmark ikke kunne nå at indhente.
Lørdag kom danskerne dog stærkt tilbage mod Slovakiet. De ellers dygtige slovakker blev overrumplet af det suveræne danske sammenspil, og kampen endte med en flot 11-6 sejr til Danmark.
Starten på den anden og sidste kamp lørdag mod Storbritanniens ‘Sharks’ blev til lidt af en rutsjebanetur. En stærk britisk første periode voldte danskerne problemer, og holdet kom bagud 3-1. Men Danmark fik hurtigt styr på spillet og med højt pres og hurtige kontrasvømninger formåede de ikke blot at udligne, men også at køre britterne over og slutte kampen med en overlegen 17-5 sejr.
Dermed er danskerne finalister i Labe Cup 2024 og skal i morgen kl. 11:30 spille en spændende guldkamp mod Tjekkiet.
Find resultaterne her: Vodní pólo (csvp.cz)
Se kampen(e) live her: České vodní pólo – YouTube