Vandpolo Danmark

Vandpolo i Danmark er langt mere omfattende end almindeligt antaget. Modsat den udbredte misforståelse, at sporten kun dyrkes på første- og andendivisionsniveau, findes der faktisk et væld af muligheder over hele landet for boldglade svømmere på alle niveauer.

Vi tager her et kig på en ny oversigt over de mange klubber og svømmeforeninger, der tilbyder vandpolo i 2024.

Se den nye kluboversigt her:

Jylland
  • Aalborg Svømmeklub
  • Lystrup Idrætsforening
  • Vest Vandpolo (Holstebro, Silkeborg & Herning)
  • Svømmeklubben Sønderborg
  • Esbjerg Svømmeklub
  • Herning Svømmeklub (HSK)
  • Kolding Svømmeklub
Fyn
  • Svømmeklubben Frem Odense
  • Tommerup Svømmeklub
  • H2Odense
  • Ollerup (Skerninge G&I)
  • Nyborg Vandpolo
Sjælland
  • Hovedstadens Svømmeklub (HSK)
  • Svømmeklubben KVIK Kastrup
  • SVØM Slagelse-Korsør (SSK)
  • SHS Stevns
  • JGI-Swim (Jyllinge)
  • KU Studenteridræt (København)
  • SNIK Vandpolo (Nærum)
  • Ringsted Svømmeklub
  • PAN Vandpolo (København)
  • Vandpolo Nykøbing Falster
Bornholm
  • Tejn Idrætsforening (Kreds)

Fra små lokale vandpolo klubber til større svømmeforeninger, mulighederne for at dyrke vandpolo er mange og varierede. Hver klub har sit eget niveau og tilgang til spillet, hvilket gør det muligt for spillere at finde netop det tilbud, der passer til deres færdigheder og interesse.

For dem, der søger information om specifikke klubber, er det en god ide at besøge klubbernes hjemmesider og kontakte dem direkte for at få mere at vide om de specifikke tilbud og træningstider.

Det interaktive vandpolo kort

Har du været forbi vores interaktive kort? Vandpolo Danmark introducerer en ny og nemmere tilgang til klubsøgning. Her kan du udforske alle danske klubber som tilbyder vandpolo – fra hygge til førstedivision!

▶ Gå til kortet

En mere samlet og inkluderende fremtid for vandpolo

I forbindelse med den nye samling af foreninger med vandpolo, har vi talt med klubudviklingsansvarlig, Kim Dyresberg, der understreger vigtigheden af at samle danske vandpoloklubber under et nyt, fælles domæne og på en fælles platform.

“Det er essentielt for sportens vækst og udvikling, at vi står sammen. Vores vision er at tilbyde flere turneringer for alle aldre, både for at styrke sammenholdet blandt spillere på tværs af klubber, og for at løfte den generelle konkurrenceånd og gøre sporten mere tilgængelig. Med flere turneringer og begivenheder på tegnebrættet ser vi gerne en mere inkluderende fremtid for dansk vandpolo”, siger klubudviklingsansvarlig, Kim Dyresberg.

Målet er klart: at styrke fællesskabet og tilbyde alle, uanset alder eller niveau, muligheden for at opleve den intense og engagerende sport, vandpolo er.